Ulykken er sket lidt før klokken 12 i Termestrup, oplyser Østjyllands Politi.
Like localeyes.dk på FacebookI krydset Kærvej og Auningvej stødte en personbil sammen med en lastbil. Personbilen blev ramt i højre side.
Forklaringen er formentlig, at føreren af personbilen overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran lastbilen, lyder den foreløbige vurdering fra politiet.
Den ene person i personbilen døde på stedet, mens den anden var blevet hårdt kvæstet. Skaderne var så alvorlige, at den pågældende ud på dagen mistede livet, oplyser politiet midt på eftermiddagen.
Der er endnu ikke detaljer om de involverede.
Lastvognschaufføren er sluppet uden skader.
/ritzau/