Bus med passagerer ramt af bil – fører stikker af

Tirsdag eftermiddag kolliderede en personbil i høj fart med en bus i et sving. Der var 15 til 20 passagerer i bussen.

Sammenstødet skete på Skolevej i Ryomgård i Østjylland.

– Bilen kom kørende alt for hurtigt i svinget, fortæller personer på stedet til localeyes.dk.

De oplyser videre, at der var 15-20 passagerer i bussen, og at to blev kørt på hospitalet.

Tre personer i personbilen stak angiveligt af fra stedet, og politiet sikrede dna-spor fra bilen.

De tre, som stak af, kom fra en bodega og var tidligere set køre ræs, lyder det videre fra personer på stedet til localeyes.dk’s fotograf.