Sammenstødet skete på Skolevej i Ryomgård i Østjylland.
– Bilen kom kørende alt for hurtigt i svinget, fortæller personer på stedet til localeyes.dk.
De oplyser videre, at der var 15-20 passagerer i bussen, og at to blev kørt på hospitalet.
Tre personer i personbilen stak angiveligt af fra stedet, og politiet sikrede dna-spor fra bilen.
De tre, som stak af, kom fra en bodega og var tidligere set køre ræs, lyder det videre fra personer på stedet til localeyes.dk’s fotograf.