Kvinde alvorligt kvæstet: Ramt af bilist som lavede mislykket overhaling

En kvindelig bilist blev fredag alvorligt kvæstet, da hun blev ramt af en anden bilist, som mistede kontrollen over sit køretøj under en overhaling.

Ulykken skete omkring klokken 13 på E45 i sydgående retning mellem Hadsten og Aarhus Nord.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Hendes bil rullede rundt på taget, og hun sad fastklemt. Kvinden blev kørt på skadestuen efter at være hjulpet ud. Hun er alvorligt kvæstet, men skulle være uden for livsfare, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Per Bennekow, til tv2oj.dk.

Ulykken skete, fordi en anden bilist mistede herredømmet over sit køretøj under en overhaling og ramte kvindens bil, som derefter væltede rundt på motorvejen, skriver tv2oj.dk.

I alt var tre biler involveret i ulykken, men det var kun den kvindelige bilist, som kom alvorligt til skade.