Tv: Livløs dykker fundet i havet ved Korsør

En livløs fritidsdykker er mandag blevet trukket op af vandet ved det gamle færgeleje i Halsskov ved Korsør.

– To fritidsdykkere har været ude og dykke. Under vandet får de nogle problemer, og den ene har været nødt til at gå op og efterlade den anden. Det er makkeren, der slår alarm, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo Georg Petersen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Endnu ved vagtchefen ikke, om den 47-årige dykker overlever.

– Han har været under vandet i en times tid, men jeg ved, at de arbejder på at genoplive ham, siger Bo Georg Petersen omkring klokken 13.15.


Klik og se mere tv fra Korsør.

/ritzau/