Dansk bilist dræbt i ulykke nær Hamborg

En 19-årig dansker blev lørdag eftermiddag dræbt i en alvorligt trafikulykke ved byen Reinbek i nærheden af Hamborg.

Det oplyser personer på ulykkesstedet til localeyes.dk.

Den dræbte kom kørende i en dansk indregistreret Skoda på landevejen K80 mellem Hamborg og Ahrensburg.

Pludselig kom føreren af en modkørende sættevogn over i den forkerte vejbane og ramte den 19-åriges køretøj. Årsagen til dette kendes endnu ikke.

Den lille Skoda blev knust i sammenstødet og endte på taget.

Brandvæsen, flere ambulancer og akutlægen blev tilkaldt.

Brandvæsen måtte skære den fastklemte unge mand fri, men hjælpen var forgæves. Han blev erklæret død på ulykkestedet.

Den tunge lastbil var lastet med byggemaskiner og endte i grøften, hvor den ramte et træ.

Lastbilchauffør blev kun lettere kvæstet.

Landevejen måtte blev spærret i flere timer efter ulykken.