Manden er indlagt på sygehuset med forskellige skader, men er i live.
– Han er fortsat under behandling, så vi kender ikke helt hans tilstand og ved ikke, om han er i livsfare, siger Jan Lambertsen, leder af lokalpolitiet i Aabenraa, til Ritzau.
Fordi politiet endnu ikke ved, hvordan manden har pådraget sig de omtalte skader, efterforsker politiet sagen som et mistænkeligt forhold.
– Vi er i fuld gang og er i fasen, hvor vi skal finde ud af hændelsesforløbet. Og vi er massivt til stede på findestedet, siger Jan Lambertsen.
Ved ejendommen i Tinglev, hvor den livløse mand blev fundet, har teknikere, efterforskere og hundeførere travlt med at efterforske sagen og finkæmme området for spor.
Jam Lambertsen ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke skader manden har pådraget sig.
– Men jeg kan afvise, at der skulle være tale om en ulykke, siger han.
/ritzau/