Manden var en rutineret svømmer, og svømmede jævnligt på stranden som han var særdeles kendt med.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreIfølge vagtchefen så en del af de øvrige gæster på stranden den 71-årige mand, da han gik ud i vandet.
Og pludselig blev det opdaget, at manden lå stille i vandet 30 – 40 meter ude.
– En halv time senere er der nogen, der bemærker, at han ligger livløs i vandet, og de slår alarm, fortæller vagtchefen til Ritzau.
Ingen forsøg på bjærgning
Ved ulykken var der omkring 10-12 personer på området ved stranden, men ingen gik tilsyneladende ud for at forsøge at bjærge den livløse mand ind på land, og han lå således fortsat med hovedet under vand da redningsfolkene nåede frem.
Inde på stranden stod ambulancereddere klar til at hjælpe, og sammen med redderne fra redningsbåden Rescue Gilleleje blev der kæmpet for den 71-årige mands liv.
Den livreddende førstehjælp fortsatte, da Akutlægen nåede frem og i alt stod genoplivningsforsøget på i over en halv time, før lægen måtte erklære den 71-årige mand for død.
Den 71-årige mand er formentlig død af et pludseligt hjertetilfælde.
Aldrig oplevet noget lignende
Mens ingen angiveligt havde forsøgt at redde den livløse mand i land, så skulle 10 – 15 personer følge med i redningsarbejdet, og flere af redderne på stedet var chokeret over folks optræden på ulykkesstedet, hvor folk stimlede sammen og skulle ‘have det hele med’ på nærmeste hold.
Indsatslederen måtte endda smide to mænd væk som direkte stillede sig op og betragtede redningsarbejdet på under to meters afstand, en heldigvis usædvanlig opførsel ved en så tragisk ulykke.
– Folk opførte sig helt grotesk og uforskammet, vi kæmper for at redde et menneskeliv mens folk stimlede sammen, som om det var underholdning. Det hører slet ingen steder hjemme og de skulle virkelig skamme sig, lød det fra en af redderne på stedet – identiteten er kendt af redaktionen.
De pårørende til den omkomne 71-årige mand er underrettet, det oplyser Nordsjællands Politi.