Året hidtil varmeste dag endte med torden og hagl

Mandag blev dette års hidtil varmeste dag med op til 20 grader i Sønderjylland. Det resulterede i lyn og torden flere steder.

Det skriver TV2.

- I den varme og ret fugtige luftmasse opstod der kort efter kl. 15.00 en linje med regn- og tordenbyger ned igennem det centrale Sydjylland, og herfra udviklede de sig og bevægede sig roligt mod nord og nordøst, lyder det på tv2.dk.

Mandag aften gav det lyn og torden over Odense, mens der andre steder også kom hagl som nedbør.