Harmonikasammenstød og flere følgeuheld på Vestmotorvejen

Klokken 16:15 stødte seks biler sammen i et harmonikasammenstød på Vestmotorvejen ved Sorø. Det har forårsaget flere følgeuheld.

Harmonikasammenstødet skete omkring klokken 16:15 vest for Sorø.

Like localeyes.dk på Facebook

Seks køretøjer, en varebil og fire personbiler stødte sammen, men der skulle ikke være nogen, som er kommet alvorligt til skade.

– Meldingen derude fra er, at der kun er en, der er kommet lettere til skade, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.

Motorvejen har efter uheldet været spærret i østgående retning, men omkring klokken 17:30 blev der åbnet i det ene spor.

Åbningen af motorvejen gav dog politiet nye problemer, for herefter opstod der en række følgeuheld, oplyser de til TV2 Øst.

Følgeuheldene fik politiet til at skrive følgende på Twitter:

– Sæt farten ned og kør forsigtigt – ellers får vi aldrig åbnet.