51-årig mand er dræbt af knivstik i København

En 51-årig mand med somalisk baggrund er natten til onsdag blevet stukket ihjel med en kniv.

Han blev fundet med knivstik i brystet i en lejlighed i Bispeparken i det nordvestlige København, oplyser politiet.

Like localeyes.dk på Facebook

– Vi fik en anmeldelse klokken 03.53 om et knivstikkeri i Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter, siger vagtchef Kristian Aaskov om hændelsen.

– Fire personer, der opholdt sig i lejligheden, er blevet anholdt, men vi har ikke noget gerningsvåben, siger vagtchefen.

Politiet kan på nuværende tidspunkt heller ikke sige, hvem der står bag drabet.


Klik og se mere tv fra gerningsstedet.

Efterforskere og teknikere befinder sig i lejligheden for at foretage undersøgelser af det formodede gerningssted.

Politiet kan ikke oplyse noget om de anholdtes forbindelse til den dræbte.

Bispeparken ligger mellem Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård i København.

/ritzau/