Ulykken skete, da hun i sin bil kom over i den modsatte kørebane og kørte frontalt ind i en modkørende bil. Kort efter blev hun også ramt af en anden bil.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreUlykken skete klokken godt og vel 12.20 lige nord for Ans, der ligger på rute 26 mellem Aarhus og Viborg, oplyser vagtchef Henrik Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden er blevet kørt til Aarhus Universitetshospital. Føreren af en af de andre biler er blevet kørt til tjek på en skadestue.
Der er endnu ikke oplysninger om årsagen, til at kvinden mistede kontrollen over sin bil, men en bilinspektør er på vej til ulykkesstedet for at undersøge de nærmere omstændigheder.
På grund af ulykken er rute 26 spærret ved Ans, mens der ryddes op, oplyser politiet på Twitter.
/ritzau/