Flere end ti biler i sammenstød på jysk motorvej

Mellem 10 og 12 biler har mandag morgen været impliceret i et uheld på Herning-motorvejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Uheldet skete ved ottetiden mellem Linå og Hårby i vestlig retning, og det betød en længere kø.

Ingen mennesker er tilsyneladende kommet alvorligt til skade, oplyser politiets vagtchef til ekstrabladet.dk. Dog måtte én person med nakkesmerter skæres fri.

Den sandsynlige forklaring på uheldet er tæt tåge i området.

– Der er måske nogen, der har haft lidt for høj fart, ikke har haft tågelyset slået til og generelt ikke kørt efter forholdene, siger vagtchef Anderns Olesen til ekstrabladet.dk.

Lidt før klokken ti kunne Vejdirektoratet fortælle, at motorvejen var genåbnet.

/ritzau/