– Vi mener, at den ene af de omkomne er bilens ejer, og den anden er formentlig en arbejdskollega, fortæller politiets vagtchef Jens Frederiksen til folketidende.dk.
Ulykken skete kort før klokken syv. En traktoren var ved at svinge til venstre ved Langøvej nær Nakskov, da køretøjerne stødte sammen. Politiet modtog meldingen klokken 6.58.
Bilen med de to mænd brød i brand ved sammenstødet og der opstod en kraftig brand. De to mænd slap ikke ud af bilen.
– Der skal en læge til at erklære personer for døde, så det kan jeg ikke. Men vi undersøger nu bil og traktor, mens personerne sidder i bilen. Der er ikke noget, der haster med at få dem taget ud, siger vagtchefen til Ritzau.