Byggearbejder omkommer ved faldulykke på byggeplads

En mand har lørdag eftermiddag mistet livet i en arbejdsulykke på en byggeplads i Vejle. Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt.

Like localeyes.dk på Facebook

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 15.12. Politiet ved endnu ikke så meget om ulykken og arbejder stadig på stedet.

Manden, som har mistet livet, var en udenlandsk medarbejder, som formentlig kommer fra Litauen, fortæller vagtchefen.

Han har mistet livet i en faldulykke.

– Det er et fald fra et tag, siger Jørn Lindhardt om ulykken.

Hvor gammel manden er, og hvor langt han er faldet, ved vagtchefen endnu ikke.

/ritzau/