17-årig kom alvorligt til skade i trafikulykke på privat grund

En 17-årig dreng forulykkede mandag aften i en bil i en skov ved Morud. Han kom alvorligt til skade og blev kørt til Odense Universitetshospital.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Den 17-årig dreng er tirsdag morgen ifølge Fyns Politis oplysninger uden for livsfare.

Drengen, som angiveligt havde sat sig bag rattet i en bil, som stod ved ejendommen, hvor han bor, var kørt ud i en skov, der hører til ejendommen.

Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist til fyens.dk

– Han kører rundt i skoven, men vælter i bilen. Der bliver sendt en ambulance, og han bliver kørt på skadestuen. Det så kritisk ud, men han skulle være uden for livsfare, siger vagtchefen til fyens.dk