Biljagt endte i voldsom ulykke: Tre 15-årige drenge anholdt

Tre 15-årige drenge blev anholdt efter de sent tirsdag aften forsøgte, at køre fra en politipatrulje. Biljagten endte i et voldsomt uheld i Nivå hvor flugtbilen udbrændte totalt.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Drengene slap på trods af den alvorlige ulykke med mindre skader.

Kort før kl. 23.20 bemærkede en patrulje fra Nordsjællands Politi en modkørende personbil med tre unge mænd i modgående vognbane på Hørsholmvej i Humlebæk.


Klik og se mere tv.

Betjentene besluttede sig for at kigge nærmere på køretøjet. Patruljevognen vendte rundt i lyskrydset Hørsholmvej/Fredensborgvej. Det så føreren af bilen hvorefter biljagten gik i gang.

Biljagten strakte sig derefter over næsten fem kilometer. Biljagten endte med at flugtbilen kørte galt og bilen brød i brand.

De tre unge knægte mistede kontrollen over bilen og kørte i grøften på Brønsholmkongevej i Nivå

Under biljagten smadrede flugtbilen en række skilte, før bilens front blev trykket flad og trillede rundt i grøften og begyndte at brænde.

Betjentene fik trukket de tre unge knægte ud af bilen, og trods det særdeles voldsomme uheld så slap de alle tre med mindre skader.


Se mere tv fra gerningsstedet.