Lig fundet i å

Liget af en uidentificeret mand blev torsdag eftermiddag fundet i Rohden Å i Daugård ved Vejle.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Forbipasserende ringede 1-1-2 klokken cirka 16.40, da de så liget i vandoverfladen blot 20 meter fra vandkanten.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Liget er hentet i land, og Sydøstjyllands Politi kan berette, at der er tale om en person, som har været død i længere tid, men de kan ikke fortælle yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

En 40-årig mand fra Vejle-egnen har været forsvundet siden 18. maj, efter dennes bil blev fundet efterladt på Vejlefjordbroen. Man frygter, at han er sprunget ud over broen.

Sagen efterforskes den kommende tid, inden flere oplysninger offentliggøres i sagen, fortæller Sydøstjyllands Politi torsdag aften.