Det skriver Silkeborg Nyt
Ulykken skete ved 10.30-tiden i krydset Skægkær Banevej/Sindingvej i Skægkær, men det er endnu uvist, hvordan ulykken skete.
Ifølge et øjenvidne på stedet, havde føreren af motorcyklen ikke sikkerhedsudstyr på hele kroppen. Derfor kom han alvorligt til skade med benet og den ene fod, der har lidt et alvorligt brud. Motorcyklisten havde dog styrthjelm på ved ulykken, skriver silkeborgnyt.dk
En ambulance kom hurtigt til stedet og bragte motorcyklisten til hospitalet. Han var ved bevidsthed, da redningspersonale kom frem.