Flere brande i nat – politiet tror de er påsat

Natten til fredag brændte to campingvogne og en halmstak indenfor ganske få kilometer. Politiet tror at brandene er påsat og hører gerne fra vidner, som har set noget.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politi og brandvæsen blev kort efter klokken 01 alarmeret om ild i to campingvogne på Avderødvej i Kokkedal. Ilden rasede på et bosted, og da brandbilerne nåede frem var begge campingvogne fuldstændigt udbrændt.

Få minutter senere indløb den næste alarm, den gik på ildløs i en bil på en cykelsti langs Helsingør Motorvejen.


KLIK og se flere tv-billeder.

Det lykkedes ikke at finde bilen, men derimod blev der opdaget en brand i en stor halmstak, og her satte brandvæsnet indsatsen ind.

Brandene vækker dog en hel del mistanke hos Nordsjællands Politi, ikke mindst grundet tidssammenfaldet og den korte afstand.

– Vi hører meget gerne fra personer som har været i området, og som måske har set noget, siger vagtchefen for Nordsjællands Politi til localeyes.dk

Politiet arbejder ud fra en teori om at de to, måske tre brande alle er påsat, fordi de opstod på steder uden strøm eller andre åbenlyse årsager, og desuden med blot få kilometers afstand.

– Det er i hvert fald påfaldende så uheldige man har været flere steder på samme tid, så umiddelbart mener vi at brandene er påsat, siger vagtchefen for Nordsjællands Politi.

Politiet fik også en anmeldelse fra et vidne, som havde set en bil brænde voldsomt på en sti langs motorvejen, men trods en indsats så var det først på natten ikke lykkedes at finde denne bil.