TV: En person er ramt af skud i benet i København

Københavns Politi er onsdag aften rykket ud til en skudepisode på Jagtvej på Nørrebro, hvor en person er blevet ramt af skud.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Der er en person, som er blevet ramt i benet af skud. Mere kan jeg ikke sige nu, fortæller den centrale efterforskningsleder Morten Smith til Ritzau.

Han tilføjer dog, at ingen endnu er anholdt i forbindelse med skyderiet.

I forbindelse med skudepisoden blev Jagtvej afspærret i begge retninger ved Kronborggade, mens politiet foretog sine undersøgelser. Efter en god halv time blev afspærringen dog ophævet igen.

/ritzau/