Truede med lægtehammer i to butikker: Tre personer anholdt

Tre unge personer begik tirsdag eftermiddag røveri mod to forretninger i Hornbæk. De blev kort tid efter anholdt. Noget af udbyttet fandt betjentene i en nærliggende grøftekant.

Like localeyes.dk på Facebook

Tirsdag eftermiddag blev der begået røveri mod to butikker på Nodre Strandvej i Hornbæk. Først gik det ud over Egons Kiosk og lige efter blev en anden butik Sushi Take Away også udsat for røveri.

I følge Local Eyes’s oplysninger truede røverne med en lægtehammer.

Tre røvere kørte derfra i en bil, som kort tid efter blev spottet af en patruljevogn på Nordre Strandvej i retning mod Helsingør. Flugtbilen blev bragt til standsning, og de tre mænd blev anholdt.

På Bjørnsvej snussede en politihund sig frem til flere kassetter med penge, som røverne havde smidt fra sig i en grøftekant inden de blev anholdt.