Tv: Mange vidner så mand styrte 14 meter ned i Fields

En mand er søndag formiddag bragt til Rigshospitalet Traumecenter efter en faldulykke i indkøbscentret Field’s på Amager.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Manden stod angiveligt på en rulletrappe, da han fra cirka 14 meters højde styrtede mod gulvet.

– Hans tilstand betegnes som kritisk, siger den centrale vagtleder Carsten Reenberg fra Københavns Politi til Ritzau.

Ulykken skete omkring klokken 11, og en time senere kender vagtlederen endnu ikke sagens præcise omstændigheder.


Mange vidner så manden styrte 14 meter ned i Fields søndag formiddag.

Således er det ikke klart, om manden selv valgte at tage springet.

Carsten Reenberg fortæller, at mange handlende og ansatte i Field’s overværede episoden.

– Der har været en del vidner til hændelsen, og der har vi iværksat noget psykologisk bistand, hvor vi samler dem alle sammen i personalekantinen, siger vagtlederen.


KLIK og se mere tv fra Fields.

/ritzau/