En mand stikker sin svigerfar efter et skænderi

Et skænderi mellem to udenlandske mænd i en lejlighed i Korsør var lørdag aften tæt på at koste en 48-årig person livet. En 24-årig mand er anholdt og sigtet for overfaldet.

Like localeyes.dk på Facebook

Der er tale om et familieopgør, hvor en svigersøn trak kniv og stak sin svigerfar, oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er ikke oplysninger om, hvad konflikten mellem de to familiemedlemmer handlede om.

Mændene er begge af polsk herkomst.

Politiet har sigtet den 24-årige svigersøn for drabsforsøg, og han vil søndag blive fremstillet for en dommer ved Retten i Næstved, hvor politiet begærer ham varetægtsfængslet.

Det er uvist, hvor mange gange den 48-årige blev stukket. Han blev kørt på hospitalet, hvor han blev opereret for knivstik i maven.

Politiet betegner knivstikkeriet som alvorligt, men tilsyneladende er svigerfarens tilstand nu stabil.

/ritzau/