Anholdt affyrede skud: Fik fat i betjents pistol

Søndag formiddag blev der affyret skud på Vesterbro i København, da en anholdt greb ud efter en politimands tjenestepistol.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Den anholdte var en stofbruger fra misbrugsmiljøet på Vesterbro. Han var blevet anholdt stille og roligt, men det udviklede sig pludseligt dramatisk.

– Da han kom ind i bussen, gik han amok. Og på underfundig vis lykkedes det ham at få trukket den ene betjents pistol delvist op ad hylsteret og afgivet skud, som ikke rammer nogen, siger vagtchefen, siger Henrik Stormer, central vagtleder hos Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Episoden skete i Viktoriagade, som ligger tæt på Københavns eneste fixerum, Skyen i Mændenes Hjem på Istedgade, hvorfor der ofte er mange stofbrugere og pushere i området.