Mænd og høns tager dig på en vanvittig rejse gennem blandede følelser. Kombinationen af total lykke og stor væmmelse vil fylde dig, når du forlader salen.
Filmen får 5 ud af 6 stjerner.
Du skal se den, hvis du er fan af tragikomiske fortællinger. Der sker noget utrolig smukt i hjernen, når man ser denne slags film, og den vil tage dig helt nye steder hen i dit følelsesregister.
Så tag en god ven i hånden og rynk på næsen, mens du får ondt i ganen af dine grynte grin. Det gjorde jeg i hvert fald.
I filmen møder vi de to mildest talt mærkelige brødre Elias og Gabriel. De har på ingen måde et nært eller kærligt bånd mellem sig. Da deres far dør og i den forbindelse fortæller dem, at de er adopterede åbner det en mulighed for dem begge til at starte på en frisk.
I deres søgen på svar ender de på en isoleret lille ø, hvor de uventet finder tre nye brødre. De lever i totalt kaos med deres fælles fader i et gigantisk, faldefærdigt palæ. Huset er fyldt til randen med snavs, kvæg og de har en barnlig tilgang til korporlig afstraffelse og deres konstante skænderier ender ofte i slåskamp. Elias og Gabriel prøver nu desperat at finde en plads i denne verden og finde et roligt og naturlig ståsted i deres bizarre og stormfulde ophav – uden at drukne.
Det er et helt fantastisk cast, der er blevet samlet her, og det er som om de skiftes til at stjæle billedet. De er vidunderlige at følge på denne vanvittige rejse. Så meget at jeg af og til skulle tage mig i at glemme, hvor jeg var i historien og bare lod mig fortabe i de finurlige samtaler brødrene imellem. Da det som sagt er cremen af dansk skuespillerforbund, der er samlet på lærredet, vil jeg vente med at rose dem individuelt til jeg helt sikkert kommer til at se dem igen. Denne gang vil jeg fokusere på historiens forfatter og instruktør.
Okay. Anders Thomas Jensen. Hvor fanden skal man starte? Han er dansk films ukronede historiefortæller. For mig er han den største, der har været. Hvis du er i tvivl om hvad han har lavet før, så IMDB ham og læg mærke til, hvor mange danske film succeser, hvor han minimum har haft en finger med i spillet.
Alt fra store, dybe dramaer hvor man følelsesmæssigt får vendt vrangen ud på sig selv – som i ”Brødre” og ”Hævnen”, til let og hyggelig underholdning som i første sæson af Zulu serien ”Tomgang”, som jeg personligt var ret glad for. Det virker som om alt hvad manden rør ved på en måde bliver magisk. Der hvor han dog rammer mest rent er med hans helt egen måde at lave disse nicheagtige film, som ”Mænd og høns” også er den del af.
Min personlige top 5 af disse er:
Blinkende lygter
Adams æbler
Mænd og høns
De grønne slagtere
I Kina spiser de hunde
Der kan man virkelig mærke ham i hjernen før, under og efter. Det er som om, han ved præcis hvor det center i hjernen sidder, hvor tragikomisk materiale bliver behandlet.
Så åbner han det, mens han placerer en stor, blød, grøn lænestol i kasteafstand fra dit ansigt og fornøjer sig med at smide småsten ind i dit sind med ordene ”Kan du mærke det der? Eller hvad med det der?”.
Jeg ELSKER det. Det er fuldstændig som når man ved der er en Tim Burton, en Wes Anderson eller en Woody Allan film under opsejling. Man ved ikke hvad man får men man kender ingredienserne og at det plejer at smage vidunderligt. De har den samme tone, men de når nye dybder og derfor bliver det aldrig kedeligt eller forudsigeligt.
Og for at færdiggøre mit fuldstændige manus-crush på Anders Thomas Jensen, så vil jeg anbefale alle der læser dette at se ”Mørke” og ”Grev Aksel”. En thriller/gyser og en komedie, der begge er stærkt oversete i dette lille land. Såh…få dem set….synes bare lige jeg ville sige det…så…jah.
Alt i alt så var den, til trods for mine meget høje forventninger det startede allerede i 2014, alt det jeg kunne tænke mig. Der er ikke et kedeligt øjeblik. Får at sige dette kort (og det har jeg på intet tidspunkt før har været i stand til): Så skal jeg ind og se den igen denne weekend. Det burde du også. Punktum.
