Rambuktyveri i nat: Gummiged kørte gennem facaden til Elgiganten

Ukendte gerningsmænd kørte i nat en stor gummiged gennem Elgigantens facade i City syd i Aalborg. Gerningsmændene slap asted med et endnu ukendt antal mobiltelefoner.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Klokken 01.40 i nat lød alarmerne hos Elgiganten i Aalborgs City syd. Ukendte gerningsmænd kørte en gummiged igennem butikkens facade. Efterfølgende blev der primært stjålet mobiltelefoner i butikken, hvorefter tyvene stak af.

Politiet har dog endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er stjålet.

Gummigeden blev stjålet fra en nærliggende byggeplads.

Ved tyveriet led butikken skade i sådan en grad, at politiet var nødt til at indkalde hjælp til at få afstivet bygningen, skriver tv2nord.dk


Klik og se mere tv fra gerningsstedet.