Ved 11-tiden søndag formiddag er der dog igen blevet åbnet for trafik. Mod syd er der ingen problemer, men i nordlig retning er kun ét spor åbent.
– Vi skal have omlæsset bilen, før den kan fjernes, så den holder og spærrer, fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Vagtchefen fortæller, at årsagen til ulykken endnu er ukendt, men at chaufføren formentlig er sluppet forholdsvist billigt fra episoden.
– Han har været fastklemt og er blevet fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital. Men han var da ved bevidsthed, fortæller Ole Aamann.
Vejdirektoratet opfordrer bilister, som passerer ulykkesstedet i nordgående retning til at køre forsigtigt.
Ifølge politiet vil arbejdet med at få omlæsset og fjernet den forulykkede lastbil tage adskillige timer, og fra Vejdirektoratet lyder meldingen, at vejen først forventes at blive helt åben søndag aften.
/ritzau/