Tv: kemikalieudslip i Nyborg

Tirsdag fik brandvæsnet melding om, at der var sket et større kemikalieudslip på Nord i Nyborg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Vagtcentralen i Odense kunne fortælle, at udslippet var sket på Lindholmvej hvor kemivirksomheden Nord – det tidligere Kommunekemi ligger – men vidste ikke mere end det endnu, skriver fyens.dk

Det viste sig hurtigt, at ulykken ikke var så stor, som først antaget, og ingen er kommet til skade.

Ifølge direktør ved Nord, Carsten Fich, er det en overdrivelse at tale om et større kemikalieudslip.

Kemikaliet, som satte alarmen i gang, hedder oxalylklorid, og i koncentrerede mængder er det farligt, men Carsten Fich fortæller, at mængden af stoffet i de gasser, som undslap, var uskadelig.

Den medarbejder, der var tættest på udslippet, var kortvarigt til observation på stedet, men han blev hurtigt frigivet igen.