To biler er kørt frontalt sammen på Hornbækvej. Politiet modtog alarmen om ulykken cirka kvart over 10, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Palle Jørgensen.
Der var én person i hver af de to biler.
Den dræbte er en mand, oplyser politiet, og de pårørende er blevet underrettet.
Den anden person er blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet.
De nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu ikke afklaret.
/ritzau/