Kvinde er død i soloulykke på motorvej

En kvindelig bilist har søndag formiddag mistet livet i en ulykke på Køge Bugt-motorvejen, oplyser politiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ulykken er sket mellem frakørsel 25 og 26 i motorvejens sydgående retning.

– Vidner siger, at bilen kører i tredje vognbane i normal hastighed, fortæller vagtchef Leif Bonde ved Københavns Vestegns Politi.

– Pludselig ændrer bilen retning og krydser alle vognbaner og nødsporet og rammer en gruppe træer.

– Da patruljen kommer frem, viser det sig, at føreren er afgået ved døden, siger vagtchefen.

En bilinspektør er tilkaldt for nærmere at fastlægge ulykkens forløb.

Muligvis er den dræbte en kvinde i 60’erne.

Politiet fik alarmen om ulykken cirka 20 minutter i 12.

/ritzau/