Uroligheder ved anti-islamistisk demonstration

Mandag aften var der uroligheder omkring en anti-islamistisk demonstration i København. Over hundrede betjente var på gaden for at sikre demonstranterne imod anti-facistiske demonstranter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Over hundrede betjente var på arbejde for at beskytte en anti-islamistiske demonstration. En større gruppe anti-facistiske demonstranter forsøgte at forhindre den anti-islamistiske demonstration i, at gå i København.


Over hundrede betjente måtte mandsopdække den islam-kritiske demonstration

Ingen racister i vores gader råbte de efter den lille gruppe anti-islamister som talte 30 deltagere.

Flere gange gik de mange betjente hårdhændet til værks for at holde de råbende anti-facistiske aktivister på afstand.

Flere demonstranter blev brutalt skubbet væk af betjentene, så de faldt.


Betjentene gik hårdt til demonstranterne da de skulle skubbes væk

De anti-islamistiske demonstranter, som førhen kaldte sig Pegida, har skiftet navn og hedder nu ‘For Frihed’.

på et af deres banner stod der: Islam prædiker terror.


Islam prædiker terror, står der på et banner

Få personer skulle ifølge Local Eyes’s oplysninger være blevet anholdt under urolighederne.

En betjent kom lettere til skade da han væltede i sin iver på at fange en antifacistisk demonstrant. Betjenten måtte humpe væk.


En betjent kom lettere til skade da han faldt under urolighederne på Vesterbrogade

Betjentene kom ekstra på arbejde denne mandag, da der var hele to mod-demonstrationer at holde øje med.

En demonstration hvor alle demonstranter havde en fløjte lavede så meget støj, at de anti-islamistiske demonstranter havde svært ved at høre deres talere.


Anti-facistiske demonstranter forsøger at overdøve talerne fra den Islam-kritiske demonstration med fløjtelarm

Den anden mod-demonstration var de mere ‘hardcore’ anti-facister, som politiet flere gange måtte bruge muskler for at få væk.


Anti-facistiske demonstranter i klammeri med politiet

Det er nu tredie mandag i træk hvor politiet skal udkommandere en større styrke af betjente for at holde parterne adskilt. Den anti-islamistiske bevægelse For Frihed, holder som sædvanlig også en demonstration næste mandag.

For Frihed gik ned af Gammel Kongevej til Sankt Thomas Plads på Frederiksberg, hvor der blev holdt nogle taler. Derefter gik demonstranterne tilbage til Akseltorv, hvor den startede.


For Frihed, som tidligere kaldte sig for Pegida, holdt taler på Sankt Thomas Plads.