TV: Anholdt i håndjern får peberspray i ansigtet

Denne chokerende video som er delt på Facebook, viser to civilbetjente som sprøjter peberspray direkte i ansigtet på en mand, som ligger på gaden i håndjern.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Personen står sammen med to venner foran en frisørsaloon på Istedgade. Han venter på at kunne blive klippet.

Der kommer to civilbetjente hen til ham og spørger hvad han laver der. Han svarer, at han har en frisøraftale i frisørsaloonen og venter på at komme til.

Civilbetjenten virker tydeligt overrasket over, at han taler dansk. Han fortæller betjentene, at han har ret til, at stå her og vente.

En af civilbetjentene tager pludselig fat i ham og skubber ham op i en butiksrude.

– Jeg er sikker på betjenten troede, at jeg var en af de mange illegale afrikaner som sælger stoffer. Jeg har min fuld ret til at stå og vente, siger jeg til ham. Og i det samme jeg siger det, tager han mig i sin fulde kraft og skubber mig op i ruden. Jeg er chokeret og bange for hvad der skal ske. Betjenten råber mig op i ansigtet, at sådan skal jeg ikke svare ham. Jeg beder ham give slip da jeg er bange, skriver den anholdte på Facebook.

Betjentene smider ham ned på jorden med den ene betjent oven på sig. Han har fået håndjern på da den anden civilbetjent sprøjter den anholdte direkte i ansigtet med peberspray.

På videooptagelsen kan man høre, at den anholdte begynder at skrige i smerte.

– Han kaster mig ned på jorden og hans makker, som i kan se på videoen, holder mig fast og sprøjter mig i ansigtet flere gange og meget tæt på mine øjne. Jeg bliver ved med at sige, at det gør ondt, skriver den anholdte på Facebook.

Den voldsomme oplevelse med civilbetjentene stopper ikke her. Da den anholdte sidder i en politibil, bliver han slået af betjentene indtil han ankommer på politistationen. På politistationen bliver han kastet ned på gulvet med håndjern, så han slår sit ansigt.

De tager mig ind i politibilen og den ene af betjentene slår mig så inde i bilen indtil vi kommer på politistationen. Der kaster de mig ned på jorden med håndjern på, mit ansigt slår hårdt ned i gulvet. Jeg bliver så sat ind i en celle og mit ansigt brænder af smerter og mine øjne gør så ondt, skriver den anholdte på Facebook

Kort tid efter den anholdte er sat ind i en celle kommer hans far og frisøren op på politistationen og forklarer den betjent hvad der er sket og at hans søn bare ventede at blive klippet. Han bliver derefter løsladt.

Like localeyes.dk på Facebook

Det er desværre endnu ikke lykkes Local Eyes, at få oplyst præcis hvornår videoen er filmet. Men den skulle umiddelbart være optaget inden for de sidste par uger.