Redningsaktion: Kvinde styrtede i kanal

En kvinde styrtede tirsdag aften ned i Søborg Kanal, som løber langs Kanalvej i Gilleleje. Gpå grund af de høje sider i kanalen kunne kvinden ikke selv komme op og der blev slået alarm til 1-1-2.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Alarmen indløb kl. 18.26, og få minutter efter var brandfolkene fremme med flere køretøjer ved uheldsstedet lige udfor Kanalkroen.

Flere brandfolk fra Bådgruppen hoppede ned i kanalen til den nødstedte kvinde, og fik et godt tag i hende.

Et vidne havde på stedet set at kvinden flere gange havde haft hovedet under vandet, og kvinden var tydeligt desorienteret da hun blev trukket op i sikkerhed på land.

Kvinden blev hurtigt båret over i en ventende ambulance. Kvinden var formentlig noget nedkølet efter turen i det kolde vand og hendes tilstand er endnu ukendt. Hvorfor kvinden overhovedet endte i den kolde kanal er endnu ukendt.