Tankvogn med 17.000 liter brændstof væltede på isglat vej

Onsdag aften fik politiet melding om, at en tankvogn med benzin og diesel i tankene var væltet på en isglat vej i Lille Skensved ved Køge.

Like localeyes.dk på Facebook

Det viste sig, at en 47-årig, mandlig lastbilchauffør fra Hvidovre under kørsel ad Havdrupvej i nordvestlig blev overrasket over glat føre i et vejsving. Han mistede kontrollen over lastvognstoget, således at han med forvognen kørte i grøften i højre side af kørselsretningen. Forvognen væltede om på siden, medens anhængeren ramte en lygtepæl, men forblev på vejen.

LÆS OGSÅ: Tankbil væltet på isglat vej
Chaufføren fik mindre knubs og blev derfor kørt til skadestuen. Tankvognen indeholdte 14.000 liter benzin og 3.000 liter diesel. Heldigvis var der ikke løbet meget benzin eller diesel ud på marken, hvor tankvognen lå på siden.

Chaufføren blev i en ambulance bragt til kontrol på skadestuen i Køge, men var sluppet fra uheldet med diverse knubs.

Brandvæsnet udlagde skum over køretøjet for at undgå brand, og politiet rekvirerede et elselskab til at afbryde strømmen i den påkørte lygtepæl.

Olieselskabet kom til stedet med en tom tankvogn for at tømme den forulykkede lastbil, som senere kunne bjærges. Redningsberedskabet foretog herefter miljømæssig oprydning efterfølgende. Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.