Prominent HA-rocker løsladt efter 17-års fængsel

Mandag d. 30. juni klokken 09.00 var frihedens time for den nu 55-årige Hells Angels rocker Vagn “Krudt” Smidt.

Local Eyes var med, da Vagn Smidt tog sine første skridt som en fri mand efter 17 år i fængsel.

OBS. video i artiklen er lavet af sammensatte fotos med lyd under.

Like localeyes.dk på Facebook

Klokken 9 trådte han ud af porten til Statsfængslet Østjylland på Enner Mark, og han blev modtaget på parkeringspladsen af mellem 50 og 60 HA’ere, der på motorcykler var kørt fra København allerede ved 6-tiden, for at byde Vagn Smidt velkommen til friheden.

Løsladelsen af Vagn Smidt trækker en lige linie tilbage til den store rockerkrig i midten af 90′erne, som kostede 11 mennesker livet.

Der var tale om et decideret bandeopgør mellem Hells Angels på den ene side og Bandidos på den anden, og der var involveret våben og drab i konflikten.

LÆS OGSÅ: Rockerdrab i Liseleje

Lørdag d. 7. juni 1997 forlod 4 Bandidos-rockere et caferiria i Liseleje i Nordsjælland, hvorefter de gik hen mod deres motorcykler. En VW Polo stoppede op, og en ukendt gerningsmand gksprang ud af bilen og affyrede i alt 14 skud mod de fire mænd.

Den 24-årige Bjørn Gudmandsen blev dræbt på stedet, og de tre øvrige Bandidos-folk blev såret.
Gerningsmanden var umaskeret, der var masser af vidner på stedet, og nogle af disse havde bemærket Polo’ens nummerplader. Polo’en tilhørte Vagn Smidt og kriminalpolitiet anholdt ham senere på aftenen i Roskilde.

Den dengang 38-årige Vagn Smidt hævde både i Landsretten og senere i Højesteret at han handlede i nødværge, og at han var bange for at blive skudt af Bandidos-medlemmerne. Landsretten fandt ham uagtet dette skyldig i drab og tre gange drabsforsøg, og idømte ham 16 års fængsel.

Dommen blev appelleret til Højesteret, der i stedet for at nedsætte straffen ændrede dommen til livsvarigt fængsel.

Og livsvarigt har altså for Vagn “Krudt” Scmidt altså betydet i alt 17 år bag tremmer i skiftende danske fængsler – senest i Statsfængslet Østjylland, hvorfra han i dag blev løsladt.