Politiet efterlyser disse tre røvere

Fyns Politi offentliggør nu billeder af de formodede gerningsmænd i forbindelse med røveriet lørdag den 16. august 2014 mod Føtex, Vestergade i Nyborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Billederne er optaget klokken 10.09 i en anden butik – nemlig Expert, Adelgade 8 i Nyborg, hvor politiets efterforskning har vist, at de tre gerningsmænd var cirka en times tid, før røveriet mod Føtex fandt sted.

Fyns Politi håber, at billederne kan føre til en identifikation af gerningsmændene, der ikke nødvendigvis længere opholder sig på Fyn. Derfor beder Fyns Politi om hjælp blandt borgere i hele landet i håb om at finde ud af, hvor de tre formodede gerningsmænd opholder sig.

Under røveriet mod Føtex anvendte gerningsmændene en peberspray for at undslippe. De kørte fra gerningsstedet i en rød Fiat Punto personbil, årg. 1993-1999, polsk indregistreret med nummer RMI37479.

Oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefon 6614 1448.