Kræver den hårdest mulige straf til drabsmand fra Tingbjerg

Anklagemyndigheden kræver den hårdest mulige straf til drabsmand, der dræbte en 17-årige i Tingbjerg sidste år. De vil have drabsmanden lukket inde på psykiatrisk anstalt på ubestemt tid, skriver bt.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Morderen kom gående over mod den dræbte, der sad sammen med tre til fire andre personer. Morderen har en pistol siddende i bukselinningen på ryggen.

LÆS OGSÅ: Sådan foregik drabet på Sohail – ren henrettelse

Han smiler til gruppen, mens han med hænderne på ryggen tager ladegreb på pistolen. Da han er kommet helt hen til gruppen hæver han pistolen med en hurtig bevægelse og skyder Sohail i hovedet på klos hold.

LÆS OGSÅ: Ung mand skudt i hovedet

Morderen sigter hurtigt på en anden i gruppen og trykker på aftrækkeren, men patronen har sat sig fast i kammeret og pistolen klikker. Det giver tid, så de andre kan nå at flygte. Morderen får ordnet pistolen og affyrer nu endnu et skud i hovedet på Sohail, mens han ligger livløs på jorden.

LÆS OGSÅ: Politiet undersøger drabsstedet dagen efter

Morderen går herefter fra gerningsstedet i roligt tempo og fløjtende.

Kort tid efter drabet blev MS efterlyst af politiet. Han blev anholdt af tysk politi 8. maj i lufthavnen i Düsseldorf.

Sagen kører i Retten på Frederiksberg 20. og 22. august