Far nægter drabsforsøg på mor og etårig søn i København


Den 41-årige mand, der mistænkes for mandag eftermiddag at have overfaldet og knivstukket en 33-årig kvinde og deres fælles etårige søn, nægter sig skyldig i dobbelt drabsforsøg.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser mandens forsvarsadvokat Knud Meden under et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg tirsdag.

LÆS OGSÅ: Politiets teknikere undersøger det blodige gerningssted

Politiet havde mandag aften manden, der er sigtet for drabsforsøg, til afhøring, men han ønskede ikke at forklare sig i sagen. Dermed er politiet heller ikke blevet klogere på, hvad motivet til overfaldet skulle være.

LÆS OGSÅ: 41-årig mand anholdt for drabsforsøg på kvinde og barn

Det voldsomme overfald skete på åben gade på Tornsangervej i Københavns Nordvestkvarter, hvor moderen og sønnen blev stukket flere gange med kniv foran flere chokerede vidner.

Flere af vidnerne reagerede dog hurtigt og overmandede gerningsmanden, der er barnets 41-årige far.

– Det er meget prisværdigt, at folk griber ind, selv om han står med sådan en kniv, sagde den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen.

Politiet kender endnu ikke motivet til knivstikkeriet eller nærmere til forholdet mellem moren og faren, men de har forskellige adresser i folkeregistret. Den 41-årige far er ikke dansk statsborger.

Moderen og barnets tilstand var sent mandag aften fortsat kritisk, men stabil.

/ritzau/