Det oplyser Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau.
Det er endnu uvist, om det er ulykken – som han alene var involveret i – eller om det var hans helbred, der har kostet ham livet.
– En bilinspektør undersøger stedet og de nærmere omstændigheder i forbindelse med ulykken, og så skal der laves et ligsyn for at finde ud af, hvad den egentlig dødsårsag er, siger Poul Badsberg.
Soloulykken skete, da den 85-årige mand fra lokalområdet kørte i sin varebil i sydlig retning på rute 55 nord for Ingstrup. Af ukendte årsager kørte han på tværs af vejen og ramte en jordvold.
Derefter slog bilen flere kolbøtter og landede til sidst på hjulene.
Manden, som var alene i bilen, blev fastklemt i varebilen. Efterfølgende blev han erklæret død på stedet.
/ritzau/