Heldigvis fik brandfolkene forhindret, at ilden bredte sig til det buddhistiske tempel i Killerupgade.
Politiet frygter at branden er påsat. Det er ikke første gang at der har været brand ved templet.
Natten til tirsdag den 10. juni blev der også tændt ild ved det buddhistiske tempel på Killerupgade. Ifølge Fyns Politi mødte templets brugere om morgenen op til en svedet dør og sodsværtet væg ved templet.
Ilden er simpelthen gået ud af sig selv, og det må siges at være et noget ukvalificeret forsøg på brandstiftelse, sagde vagtchefen hos politiet til Fyens.dk.
Politiet afviste dengang, at noget tydede på chikane af templet eller dets brugere. Men måske, efter bilbranden i nat, er der alligevel nogen som vil brænde det buddhistiske tempel ned.