Tv: Varebil landede på garagetag

En fører af en elektrikerbil har forhåbentlig en rigtig god forklaring på denne alternative parkering, torsdag morgen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Varebilen er kommet ad Kappelhøjvej, på bagsiden af Statoiltanken i Kregme, ved Frederiksvær. På trods af at det er en lille vej med blot 30 km/t hastighedsbegrænsning er det alligevel gået helt galt.

Ulykken skete omkring kl. 06.40, torsdag morgen.

Varebilen er kørt rundt i det godt 90 grader skarpe sving på Kappelhøjvej, ramt den lille skråning i vejens venstre side og her sendt op to hjul over en strækning på ca. 10 – 12 meter.

Bilen er så røget ned på alle fire hjul igen, fortsat lige ud henover både cykelsti, fortov, midterhelle, to vognbaner og endelig opad den lille skrænt for at afslutte turen ovenpå taget til en stor muret garage.

Airbags er udløst i bilen, men meldingen er umiddelbart at føreren er uskadt, stærkt chockeret, men fysisk uskadt ovenpå den noget bizare trafikulykke.

Bilen ligger fortsat fast ovenpå garagetaget, og bliver først fjernet senere idet der skal benyttes en stor kran til opgaven, og muligvis fældes flere træer i den forbindelse.