Skovens konge nedlagt af Audi A6

En Audi A6 påkørte sent onsdag en usædvanlig stor kronhjort på Kildevejen i Holløse i Nordsjælland. Dyret var så hårdt såret efter kollisionen, at en jæger efterfølgende skød dyret. Kronhjorten var en ordentlig krabat og formentlig omkring syv til otte år, de havde 15 takker på sit enorme gevir

Det var en kvinde i 30’erne som påkørte dyret omkring kl. 22.30 på Kildevejen. Den enorme kronhjort på op mod 200 kilo røg henover køleren og knuste bilens forrude før den fløj henover biltaget.

Bilisten slap helt uskadt fra ulykken, men var dybt rystet efter ulykken. Bilen blev grundigt bulet ved sammenstødet og er formentlig totalskadet.

Det store dyr humpede herefter ind på marken ved siden af, hvor en jæger kort efter fandt det stående, men uden nogen flugt forsøg – hvilket tydede på at dyret var hårdt såret.

Jægeren skød derfor dyret på stedet, og da dyret blev ‘brækket’ viste det sig at der var indre blødninger og et hårdt kvæstet knæ på det ene bagben.

Jægeren begræd dog tabet af det store smukke eksemplar af en kronhjort, som han hellere havde set fortsætte livet i naturen, men som nu endte i hans fryser og som et trofæ på væggen – hjulpet på vej af en Audi A6.