Ramt af sneplov: Kvindelig bilist kvæstet i ulykke

Lørdag blev det meste af landet ramt af sne, og flere steder i Jylland er bilister gledet af vejen på grund af det glatte føre. Ved Løkken i Nordjylland blev en kvindelig bilist kvæstet, da hun stødte sammen med en sneplov.

LÆS OGSÅ: Kvinde i bil blev ramt af sneplov i Nordjylland
– På en bakke var det glat, og hendes bil gled ud foran en modkørende sneplov, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen i Nordjyllands Politi.

– Hun har fået forholdsvis alvorlige kvæstelser og er kørt til Hjørring Sygehus, siger vagtchefen.

Skaderne skal dog ikke være livstruende.

/ritzau/