Ulykke på motorvej skabte lange bilkøer

Søndag eftermiddag kom tre personer til skade i en ulykke på motorvej E45 syd for Randers. Ulykken betød lange bilkøer for de mange, som var på vej hjem fra ferie.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– To biler har været involveret i et færdselsuheld, og vi har tre tilskadekomne. To er bragt til hospitalet i Randers, mens en er kørt til Aarhus, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi, Christian Riis til Ekstra Bladet.

De involverede i ulykken er ikke kommet alvorligt til skade. Kort efter klokken 15 var vejen atter åben for trafik, men Vejdirektoratet oplyser, at rejsende skal forvente 30 minutters ekstra rejsetid.