35-årig rumæner sigtet for million-indbrud i Storcenter


Arkivfoto


For godt et år siden den 6. april 2013 blev der begået et indbrud i Borup Design i Næstved Storcenter, hvor der blev stjålet ure for ca. 1.674.000 kr.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiets tekniske undersøgelser i sagen har ført frem til en 35-årig rumænsk statsborger, der har været internationalt efterlyst i nogle måneder.

Den 35-årige blev tidligere i denne måned anholdt af myndighederne i Rumænien og blev i går udleveret til Danmark. Han fremstilles onsdag klokken 11.30 i grundlovsforhør i Retten i Næstved.