To unge mænd smed 6-årig dreng i havet


Arkivfoto


To fremmede mænd greb en 6-årig dreng og kastede ham i havet fra en badebro, han blev reddet af sin 9-årige søster.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Fredag klokken 19 fik politiet en anmeldelse om, at to unge mænd havde taget fat i en 6-årig dreng på Strandpromenaden i Nakskov. Mændene trak den 6-årige dreng ud på en badebro, hvor de smed ham i vandet og gik deres vej.

Drengen blev smidt ud på så dybt vand, at han ikke kunne bunde. Heldigvis fik hans storesøster, der er bare ni år, reddet sin bror op af vandet.

– Jeg kan slet ikke forstå, at man kan behandle børn på den måde. Hvis ikke Celina (storesøsteren) havde været der, så havde han været død, siger børnenes mor, Louice Nielsen, til eb.dk.

Den ene gerningsmand er beskrevet som 20-22 år, blond hår og iført brunt tøj og cowboybukser. Den anden gerningsmand er 14-15 år, han har mørkt hår, han er ikke etnisk dansker og var iført sort trøje og læderarmbånd.