Tyve stjal alle nye dæk hos bilforhandler i Ringsted

Mandag morgen fik bilforhandler VW-Ringsted et chok, da han åbnede butikken.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

I løbet af natten til mandag havde der været indbrud og alle hans nye dæk og fælge var stjålet.

Forhandleren havde netop fået en masse nye store dyre sommerdæk hjem og opbevarede dem i en aflåst container, som tyvene brød op med en vinkelsliber.

Han fik stjålet omkring 180 nye dæk og fælge til en værdi af ca. 200.000 kr. Tyvene havde brudt en stor container op hvor de nye dæk var opbevaret.

Bilforhandleren frygter at de stjålne dæk allerede er på vej ud af landet og han regner bestemt ikke med at få dem tilbage.

– Jeg tror ikke vi ser de dæk igen. Jeg tror heller ikke de kører rundt i Danmark, siger bilforhandler Jannick pedersen til Local Eyes.

Men de nøjes ikke kun med dem i containeren. Tyvene afmonterede også 12 hjul med nye dæk på tre nye biler som stod ved forhandleren.