Dansk hashsmugler skudt af svensk politi – stor mængde hash beslaglagt

Det var en dansk mand mistænkt for smugling af hash, som svensk politi skød tirsdag, han blev ramt af skud i begge arme.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

En dansk mand blev ramt i begge arme, da politifolk åbnede ild mod ham under en anholdelse i det sydlige Sverige tirsdag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Politiet dræber narkosmugler i Nordjylland
Skuddene blev afgivet i forbindelse med en anholdelse af mistænkte hashsmuglere i Svedala, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

– Det er gået voldsomt for sig og har været et ganske forvirrende hændelsesforløb, siger Stefan Gradler, anklager i Malmø.

LÆS OGSÅ: Mand skudt af politiet i Sverige
Politiet afgav skud, da en af de mistænkte forsøgte at påkøre politiet i en bil.

I alt er fire mistænkt i sagen. Tre af disse er danskere i 20’erne, og den skudsårede er 26 år.

Han blev kørt til behandling på Skånes Universitetshospital i Malmø, og hans skader beskriver som alvorlige, oplyser Expressen.se.

De mistænkte var kørende i tre dansk indregistrerede biler, da politiet i samarbejde med det svenske toldvæsen slog til mod dem.

Den 26-årige kørte direkte ind i en garage og videre ud gennem væggen på den anden side, inde han blev stoppet.

Ved aktionen blev der ifølge det svenske nyhedsbureau TT beslaglagt en større mængde cannabis.

/ritzau/

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq