Kvinde overfaldet på gaden i Ringsted

En kvinde blev tidligt fredag morgen umotiveret overfaldet på gaden i Ringsted.

Politiet efterlyser en gerningsmand og søger vidner til overfaldet, som de betegner som meget groft.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet undersøgte hele formiddagen gerningsstedet for spor efter overfaldsmanden.

Kvinden kom kl. lidt 6 fredag morgen gående på Hovmarksvej. Hun passerede en mand, som stod stille. Kort efter hører hun lyden af en løbende person, og trækker lidt til siden i den tro, at det er en kondiløber. I stedet viser »løberen« sig at være en overfaldsmand, som angriber hende bagfra, skriver sn.dk

Simon Schwaner fra Midt- og Vestsjællands Politi forklarer, at kvinden blev lagt ned, men skreg op og fik sig sparket fri fra overfaldsmanden. Overfaldsmanden stak herefter af.

Politiet oplyser, at kvinden er meget chokeret, og derfor er signalementet også sparsomt:

Overfaldsmanden beskrives som værende 165-175 cm høj, og han bar en formentligt brun jakke med en lys stribe.

Alle oplysninger skal rettes til telefonnummer 114.